Top Background

Genbrugsbutikker

Aktion Børnehjælp har to genbrugsbutikker, der begge drives af frivillige medarbejdere. Der er nok at se til i butikkerne, ikke kun med at sælge, men også med at modtage, sortere, anbringe og udstille de mange varer, der modtages. Og så er der jo også rengøring, regnskab og alle de menneskelige relationer. Genbrugsbutikkernes overskud er en vigtig del af Aktion Børnehjælps indtægtsgrundlag.

100_0126 silkeborg

Silkeborg

Genbrugsbutikken i Silkeborg er godt beliggende på Frederiksberggade 19. Butikkens kontaktperson er Pia Markvard som kan træffes på telefon 61 50 25 75.

Om butikken fortæller Pia:
Der er ca. 12 genbrugsbutikker i byen. Vores butik ligger i yderkanten, så derfor har vi lidt lavere priser - men vi har mange faste kunder. Vi arbejder for at opnå en win-win-win-situation, hvor såvel byens beboere, butikkens medarbejdere og børnene i Indien er vindere. Butikken er indrettet som en form for kræmmerbutik, hvor kunderne har mulighed for at gøre et fund, men den er ikke rodet. Omsætningen har været stigende i en årrække og vi har kunnet bidrage til Aktion Børnehjælp med mange penge. I de senere år har vi øremærket vores overskud til børn, og især piger, hos organisationen Alternative for Rural Movement (ARM). Vi har også et godt samarbejde med Frivillighuset i Silkeborg, hvor der kan holdes møder, bruges pc og opsættes opslag.

 

 ranum imgp0116 small

Ranum

Genbrugsbutikken i Ranum ligger i Vestergade 23 (9681 Ranum) og drives af en 12 gæve medarbejdere. Butikken er åben mandag - lørdag kl. 14-17 og butikkens kontaktperson, Grethe Eliassen, kan træffes på telefon 98 67 88 41.