Tøj og tæpperHvert år kan vi – og især vores strikkeklubber – glæde rigtig mange fattige og hjemløse i Indien med varme tæpper, sjaler, trøjer, m.m. Aktion Børnehjælp har siden 1974 sendt tæpper og tøj til vores indiske samarbejdsorganisation i Kolkata. Og samarbejdet er til gensidig glæde; herhjemme betyder strikkearbejdet en meningsfyldt indsats og mange hyggelige timer i strikkeklubben eller i hjemmet – og i Indien har en medarbejder fra samarbejdsorganisationen skrevet følgende: "Det er en stor glæde at iagttage de hjemløse, når de modtager tæpperne. Om vinteren sover de hjemløse, de forladte og uønskede mennesker på fortove og jernbanestationer - rystende af kulde. Pludselig vågner de og føler sig varme. Til deres overraskelse har de fået et varmt tæppe over sig!"
Du kan også hjælpe – vi har altid brug for frivillige, der vil strikke, pakke forsendelserne eller forære garn til strikkeklubberne. Nedenfor finder du en oversigt over, hvor i landet vi har strikkeklubber, tæppecentre – og hvem du skal kontakte. Selve arbejdet og organiseringen af forsendelser er beskrevet længere nede på denne side, hvor du også finder en oversigt over, hvor meget vi har sendt i løbet af 2010.
Afleveringsadresser og kontaktpersonerBornholm Aflevering: Poul Olsen, Møllebakken 12, 3790 Hasle. Tlf. 56 96 49 52, mobil 23 96 49 57. Jylland Aflevering: Aktion Børnehjælps tæppecenter, "Æ sprøjthus", Lovrupvej 10, Døstrup, 6780 Skærbæk. Modtager af strikketøj i Århus: Aflevering: Aktion Børnehjælps tæppecenter, Østre Allé 6 indgang M, 9530 Støvring (Henvendelse i receptionen, åbent ma.-fr. kl 8.00-15.30) Sjælland Aflevering: Aktion Børnehjælps tæppecenter i Næstved, Manøvej 21-23 (rød bygning), 4700 Næstved (åbningstid: Tirsdage i ulige uger kl. 12-15, dog ikke de sidste to uger i december måned, samt sommerlukket - ring og hør nærmere herom). Aflevering: Aktion Børnehjælps Tæppecenter, c/o Missionaries of Charity, Sigurdsgade 29, 2200 Kbhvn N (åbningstid: Mandage kl 12-15, Sommerlukket i juli måned. Julelukket omkring jul og nytår). Aktion Børnehjælp har her lånt et kælderlokale til tæppecenter og en del af en garage til opbevaring af de pakkede baller. Vores afleveringsadresser tager imod garn, børnetøj og færdige tæpper (ikke lapper), samt fabriksfremstillet nyt tøj, der passer til den indiske kultur!Hvordan foregår det så?De strikkede ting bliver samlet og pakket i tæppecentrene. Tingene bliver presset, så de fylder mindst muligt, og to gange om året bliver det hele pakket i containere. Disse sejles til Kolkata, hvor den indiske organisation tager imod og garanterer for, at alt havner, hvor det skal. Selv om vi allerede har sendt mere end 1 million stk. tæpper, børnetøj m.v., er der stadig brug for mere. Tæpperne bliver delt ud til de fattigste i slumkvartererne, for hvem tæpperne mange gange er deres eneste ejendom. I og omkring Kolkata besøger organisationens medarbejdere fattige familier og slumområder. De får en portion tæpper og tøj til uddeling blandt de fattige, uanset kaste eller tro. Mange af tæpperne bliver vasket ofte, "men efter 5 års brug er mange af dem stadig så gode som nye", fortælles det fra Indien.
Opskrifter m.v.Opskrifter på stolaer og halstørklæder |