Om Aktion BørnehjælpAktion Børnehjælp er en uafhængig non-profit humanitær organisation, der fungerer uafhængigt af politiske og religiøse interesser. Organisationens værdigrundlag bygger på FN´s børnekonvention - læs retningslinjerne for konventionen. Aktion Børnehjælp har siden 1965 formidlet hjælp til over 100.000 fattige børn i Indiens slumkvarterer og landdistrikter og det er her organisations kernekompetence ligger. Aktion Børnehjælp arbejder på at sikre det enkelte barns tryghed samt sikre barnet en bedre fremtid. Organisationen yder hjælp gennem projektstøtter og støtte til fadderskabsbørn, hvor vi blandt andet sørger for økonomisk støtte til skolegang og uddannelsesinstitutioner, støtte til lokale organisationer og til opbygningen af børnehjem. Støtten kanaliseres gennem vores mangeårige og langvarige lokale samarbejdspartnere i Indien. I Danmark har Aktion Børnehjælp en række lokalkomitéer, der driver genbrugsbutikker, tæppecentre samt oplysende virksomhed rundt om i landet. Aktion Børnehjælp drives hovedsageligt af frivillige kræfter og organisationen har kun en enkelt deltids medarbejder ansat. Aktion Børnehjælps vision, mission og værdier.
Vision: Aktion Børnehjælp ønsker en verden, hvor alle børn får den hjælp de har brug for. Børn skal opleve en barndom i tryghed og have lige adgang til læring gennem skolegang, så de aktivt kan vælge i hvilken retning de ønsker deres liv skal gå. Mission: Aktion Børnehjælp arbejder aktivt for "at hjælpe fattige indiske børn til at skabe deres egen fremtid". Gennem tætte samarbejder med børnehjem, skoler, lokale organisationer og bidragydere. Aktion Børnehjælp er hele tiden opmærksom på at hjælpen går til rette sted. Værdier: Troværdighed Engagement Et optimistisk livssyn Vi har en tro på at vi gør en forskel, og det er derfor vi er her. Vi har viljen til at handle, for det ville virke forkert af os at lade være, når vi ved hvor mange børn vi hjælper til et liv med flere muligheder og bedre vilkår.
|