
ARM - Alternative for Rural Movement
ARM er en NGO, der arbejder med styrkelse og integration af fattige landsbybeboere i det nordlige Orissa. Vægten er lagt på kvinder, børn og dalit-samfund i tilbagestående landdistrikter. I sin stræben efter at skabe en alternativ og god social orden i landdistrikterne har ARM siden 1989 profileret sig som en budbringer af frihed og styrke i Orissas nordlige kystområde.
ARM støtter fattige i landdistrikter, heraf specielt kvinder og børn, via:
- Ideal-skole og undervisning af børn, hvor ARM etablerer alternative skoler for dårligt stillede børn - 'drop-outs', gadebørn og børn af fattige og sygdoms- og naturkatastroferamte familier.
- School Child Ressource Development Center, et center der er etableret for at fremme lederskabs kvaliteter og udvikle fattige børns talenter indenfor kunst og kultur, lege og sport, og yderligere for at oplyse børnene om børns rettigheder og lære dem om sundhed. 10.000 elever og 30 skoler er involveret i SCRDC’s aktiviteter.
- Piger i risikozone, hvor der ydes hjælp til piger fra laverestående kaster og fattige familier med fokus på oplysning om rettigheder og arbejde baseret på erhvervsrettede træningskurser indenfor syning, brodering, håndværk og gartneri. Derudover afholdes motiverings seminarer for pigernes forældre om opdragelse og om fremtidssikring.
- Kredit- og låneprogrammer, hvor ARM kører 12 kredit og selvhjælpsgrupper for kvinder i 8 landsbyer.
- Katastrofehjælp, hvor ARM bl.a. vedligeholder infrastruktur gennem nødreparationer af landeveje.
- Kvindegrupper, hvor ARM integrerer og styrker kvinder i landsbyerne.
- Mikro-enterpriser, jobtræning og produktion, hvor fiske-småindustri, salg af ris, keramik og købmandsvarer, samt fremstilling og salg af chips/snacks, drift af køkkenhave m.m. giver indkomst til ARM's virke.
- Oplysnings- og fortalervirksomhed (advocacy)
- Sundheds- og ernæringsprogrammer for børn og mødre, hvor ARM laver familieplanlægning og oplyser om sundhed og helbred mv. i landsbyerne.
Projekter støttet af Aktion Børnehjælp
2011: School Child Ressource Development Center støttes med 40.120 kr. 2010: Idealskolen modtager ca. 112.000 kr. 2009: School Children Ressource Development Center støttes med ca. 62.000 kr. 2009: Piger i risikozone støttes med ca. 72.000 kr. 2009: Idealskolen modtager ca.103.000 kr. 2008: School Children Ressource Development Center støttes med ca. 46.000 kr. 2008: Piger i risikozone modtager ca. 88.000 kr. 2007: Idealskolen støttet med ca. 90.000 kr. 2006: Idealskolen støttet med ca. 79.000 kr. 2006: Støttet med ca. 70.000 kr. gældende for 2 år 2005-2006: Hjælp til piger i risikozone 2005: Støttet med 10.000 kr. efter kraftig Cyklon 2005: Idealskolen støttet med ca. 70.000 kr. 2003: Nødhjælp vedrørende oversvømmelse støttet med 30.000 kr. 2003: Akut støtte ved oversvømmelse 1997-2003: Fortsættelse og udvidelse af Modelskolen. 1999: Genopbygning efter supercyklonen ved Orissas kyst. 1998: Kontor & undervisningsudstyr (Tips&Lotto). 1997-98: Støtte til 6 undervisningscentre for 212 fattige børn i 7 landsbyer i Baliapal blokken
|