ARM – Alternative for Rural Movement

ARM er en lokal organisation, der siden 1989 har arbejdet for at skabe bedre vilkår for fattige landsbyboere i det nordlige Orissa.

ARM lægger særligt vægt på at sikre rettighederne for kvinder og kasteløse, som er nogle af samfundets mest udsatte. Det gør de blandt andet ved, at etablere skoler for gadebørn, oplyse unge kvinder om deres rettigheder og give mikrolån til fattige entreprenører.

I løbet af de sidste par år har ARM samarbejdet med andre organisationer om at forbedre landbruget i området. ARM arbejder for at skabe bedre vilkår for bønderne og deres familier ved at give dem træning i innovative metoder til dyrkning og lære dem om nye afgrøder.

Tillidsbaseret samarbejde siden 1997

Aktion Børnehjælp har haft et godt og tæt samarbejde med ARM siden 1997 og har blandt andet støttet et undervisningscenter for fattige børn, en skole, træning af unge piger og et projekt om børnerettigheder.

ARM har desuden gjort et stort stykke arbejde med at bringe nødhjælp til ofrene for orkanen Phailin i oktober 2013. Aktion Børnehjælp har samarbejdet med ARM i et genopbygningsprojekt efter cyklonen, som er afsluttet i marts 2015.

Du kan være med til at sikre uddannelse og en sund og tryg barndom til de indiske børn.

STØT BØRN I INDIEN

Projekter i samarbejde med ARM

Læs mere om ARM