Flowerence Wisdom Skole og Børnehjem

En lille skolepige spiser frokost med sin klasse.

På Visdomsskolen og Visdomsbørnehjemmet optages de fattigste og de allermest udsatte børn, der ellers ikke har andre muligheder.

I det fattige landdistrikt Kurnool District i delstaten Andhra Pradesh, ligger Visdomsskolen og Visdomsbørnehjemmet for fattige og udsatte børn.

Børnene kommer fra små, fattige landsbyer i oplandet, hvor der ikke er den fornødne adgang til uddannelse. De familier, der har råd, sender deres børn på privatskole i byerne, men det er ikke en mulighed, de fattige har.

Nogle af børnene på børnehjemmet er forældreløse, andre er børn af fattige daglejere, der ikke har råd til at tage sig af deres børn og sende dem i skole. Regeringen har oprettet en kostskole for piger fra lavkastegrupper i området, men der er ingen hjælp til de mange drenge, der må klare sig selv.

Derfor støtter Aktion Børnehjælp et børnehjem for drenge fra fattige og udsatte familier i området, hvor drengene tilbydes gratis skolegang, kost, logi og pleje. Her får drengene en tryg opvækst præget af leg, læring og omsorg, som ikke havde været mulig uden en hjælpende hånd.

Sideløbende med børnehjemmet og skolen arbejdes der aktivt i lokalsamfundet med at promovere vigtigheden af uddannelse, ligestilling, sundhed og sanitet så de fattige og udsatte børn får samme muligheder som børn fra velstillede familier.

Drenge fra børnehjemmet

Drenge fra børnehjemmet på skolens grund.

Børnehjemmet

Der bor 70 drenge på børnehjemmet. Drengene vækkes hver morgen ved 5-tiden, hvor morgenen bl.a. står på fysiske aktiviteter såsom yoga, morgenbad og tandbørstning ved skolens brønd, fri leg og lektielæsning og somme tider lidt praktisk arbejde såsom at hente vand fra brønden eller fodre børnehjemmets to hundehvalpe.

Omkring 8-tiden spiser drengene fra børnehjemmet morgenmad, og imens begynder skolebørnene at ankomme til skolen. Drengene får tre varme og sunde måltider om dagen, som de indtager i deres nye spisesal.

Når skoledagen slutter kl. 17, har drengene fri til at lege og somme tider ser de fjernsyn om aftenen inden de går i seng. Børnehjemmet har ud over det faste personale tilknyttet en sygeplejerske, der jævnligt tilser børnene og holder øje med deres fysiske og mentale sundhed.

.
Skolen

IMG_36671-200x300

Skolebørn ankommer til skolen med dere store rygsække

Hver morgen mellem 8 og 9 ankommer de 115 dagelever med deres store skoletasker og små madpakkekurve til skolen. Børnene bliver hentet i skolens lille minibus, som kører i pendulfart mellem skolen og børnenes hjembyer. Skolen ligger på børnehjemmets grund og underviser både eleverne fra børnehjemmet og fra lokalegnen.

Der går 185 børn på skolen i alt – både drenge og piger. Skolen går fra BH.-7. klasse, hvorefter børnene indskrives på den nærmeste regeringsskole, hvor de kan færdiggøre grundskolen, der går til og med 12. klasse. Skolen er den eneste på egnen, så uden den ville børnene ikke få en uddannelse.

Børnene undervises bl.a. i telugu (som er det lokale sprog), science, IT, engelsk, matematik og historie. Derudover leger de og bevæger sig en masse, inden de får fri fra skole kl. 17, hvor de køres hjem i skolebussen.

I sommeren 2014 blev skolens bygninger ødelagt i en cyklon. I det nye skoleår i 2015, indvies derfor en ny skolebygning der giver børnene syv rumlige, luftige klasselokaler samt et nyt computerlokale med 25 computere, som er drevet af solceller, hvilket betyder at man kan undervise på trods af de jævnlige strømsvigt i området.

Økologiske skolehaver

IMG_38961-200x300

Skolepige til matematiktime

Skolen har tilknyttet en økologisk køkkenhave, hvor eleverne selv er med til at plante og høste forskellige grøntsager og frugter.

Eleverne er selv med til at designe havens udformning og bestemme, hvilke planter, de skal have. Samtidig er det eleverne, der passer køkkenhaven, som på denne måde bliver en del af undervisningen ved at eleverne lærer om hvordan man tager sig af planterne og får et godt udbytte.

Grøntsagerne fra køkkenhaven bruges i madlavningen på skolen, og er således med til at sikre sund og nærende mad til børnene.

Støt børnenes drømme om en uddannelse

Børnehjem og skoleprojektet i Nossam har nu kørt i over 20 år med stor succes, siden det blev etableret i 1993. Børnehjemmet har derfor rig erfaring med både undervisning og drift samt om de lokale behov og udfordringer i området, og personalet er kompetente mennesker, der brænder for den gode sag.

Børnehjemmet har hjulpet mange fattige og udsatte børn med at få den fremtid, de drømmer om. Vores intention er, at støtte endnu flere børn i at opfylde deres drømme og tage del i deres egen fremtid.

Du kan være med til at give børnene en bedre fremtid

STØT HER

Læs mere om projektet

Film fra børnehjemmet og skolen

Samarbejdspartner – Society for Rural Development

Ny brønd til børnene hos SRD (2013)

Besøg hos SRD – 2012

Swarooprani kom i skole (2012)

Uvirkelig virkelighed (2012)