I 1948 vedtog FN enstemmigt Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Menneskerettighederne gælder for alle mennesker i hele verden og dermed også for børn. Alligevel vedtog FN 41 år senere den 20. november 1989 Konventionen om Barnets rettigheder (også kaldet Børnekonventionen). Bortset fra USA, Sydsudan og Somalia har alle verdens lande ratificeret konventionen.
Hvorfor er der behov for Børnekonventionen?
Børnekonventionen stiller krav til medlemslandene om at anerkende og respektere børns grundlæggende ret til liv, udvikling, beskyttelse og deltagelse. Inden konventionen blev vedtaget, var barnets retslige status i en række lande først og fremmest knyttet til deres forældres – og deres ret til at bestemme over deres børn. Børnekonventionen blev vedtaget for at opnå almen anerkendelse af, at børn også er selvstændige individer med særskilte behov og rettigheder. Børn har de samme rettigheder som voksne, men er en særlig udsat samfundsgruppe. Børn har ofte ikke den samme indflydelse som voksne, og vil i mindre grad kunne påvirke deres eget liv. Derfor har børn ret til særlig beskyttelse og til særlige rettigheder, såsom at blive beskyttet mod hårdt og farligt arbejde eller at blive beskyttet mod narkotiske stoffer. Børnekonventionen slår også fast, at børn skal have et godt liv. F.eks. hvis børn sulter, skal de have mad, fordi at de har ret til det og ikke bare fordi, at det er synd for dem. Derudover gør Børnekonventionen det tydeligt, at børn lige såvel som voksne har ret til bl.a. at sige deres mening, vælge deres religion og ikke blive udsat for vold og misbrug. FN’s Børnekonvention består af 54 artikler (paragraffer), og blandt de 54 artikler er der fire rettigheder der fortjener ekstra opmærksomhed, fordi de betragtes som fundamentale. Disse rettigheder er:
- Artikel 2; ikke-diskrimination,
- Artikel 3; sikring af barnets interesser,
- Artikel 6; ret til overlevelse og udvikling,
- Artikel 12; ret til at blive hørt.
Børns rettigheder i Indien
Rettighederne i Børnekonventionen gælder for alle børn under 18 år, uanset, race, nationalitet, farve, køn, sprog, religion, holdning, rigdom og handicap. Men i Indien oplever mange børn at få krænket deres rettigheder dagligt. Indien ratificerende Børnekonventionen i 1992 og har udover denne, flere forskellige former for lovgivning der skal beskytte børn. Der findes bl.a. en regeringsnedsat kommission, der har til formål at beskytte børns rettigheder og sikre overholdelse af de love, der fremgår af den indiske forfatning om personer under 18 år og FN’s Børnekonvention. På trods af det, er der store problemer med indiske børn der er underernærede, mangler skolegang, som bruges i børnearbejde eller som giftes væk i en alt for tidlig alder. På trods af at Indien har gennemgået en voldsom udvikling og forbedring af økonomien de seneste årtier, findes der stadig millioner af børn, som ikke har adgang til de mest basale fornødenheder, som er fejl- eller underernærede, som mangler skolegang, tryghed og sikkerhed og som ikke ved, at de har ret til alt det.
Hvad gør Aktion Børnehjælp?
Aktion Børnehjælp har etableret børnerettighedsklubber i delstaterne Tamil Nadu, Andhra Pradesh og Orissa i Indien. Formålet med disse klubber er at oplyse indiske børn om deres rettigheder, så de selv kan være drivkraften bag at skabe positive ændringer i samfundet. Børns rettigheder og krænkelsen af disse omfatter mange vigtige emner, men i vores arbejde har vi valgt at have specielt fokus på misbrug, børneægteskaber og børnearbejde. Med børnerettighedsgrupperne arbejder Aktion Børnehjælp og børnene selv for, at de skal blive bevidste om og turde kæmpe for deres ret til uddannelse og sundhed. For at bidrage til at sikre, at børnenes rettigheder ikke bliver krænket, uddanner vi også grupper af den voksne lokalbefolkning i børns rettigheder. Disse voksne er lokale ledere, religiøse ledere, politifolk, ledere af civilsamfunds-organisationer, advokater og andre lokale med ansvar for at børns rettigheder overholdes.